Kviste


En kvist kan tilføre en etage med skråvægge gode kvaliteter som:

  • Meget og godt lysindfald til rummet.
  • Mere plads/gulvplads.
  • Mere areal med god rumhøjde, hvilket får rummet til at virke større, og gør det nemmere at møblere, da du bedre kan placere skrivebord, siddeplads, seng osv. ude ved væggen.

 

Hvilke tilladelser kræver det at sætte en tagkvist op?

En kvist øger etagearealet i dit hus. Ofte er det ikke mere end et par kvadratmeter, men det er nok til, at du skal søge kommunen om byggetilladelse, inden du går i gang med projektet.

Tjek også lokalplanen for dit område. Den kan indeholde regler for fx etablering af kviste eller brug af bestemte tagmaterialer. Både lokalplan og regler for byggetilladelse kan du sandsynligvis finde på kommunens hjemmeside. Ellers kan du kontakte kommunens tekniske afdeling.

Husk også, at bor du i et fredet hus, skal du have tilladelse fra Kulturstyrelsen til alle ombygninger og ændringer. Bevaringsværdige bygninger administreres af kommunerne, og reglerne for, hvilke byggeprojekter du må udføre, vil ofte være beskrevet i lokalplanen.

 

Hvilke typer kviste findes der?

Der findes et væld af forskellige kviste, men der er 4 hovedtyper:

  • Traditionelle kviste.
  • Taskekviste.
  • Fabrikskviste.
  • Front- eller gavlkviste.

 

De traditionelle kviste

Disse kviste har et selvstændigt lille tag, enten som saddeltag, dvs. et almindeligt tag, eller et tag med buet rygning. Denne type kvist er den mest udbredte.

 

Taskekvisten

En taskekvist har en ensidig taghældning i samme retning som taget. Taskekvisten kræver et forholdsvis stejlt hustag, for at der kan skabes et tilstrækkeligt fald på kvistens tag.

I nogle tilfælde starter kvisten helt oppe fra tagets rygning, men det er klart smukkest at lade den begynde et par sten nede under rygningen, da kvisten ellers går for meget i ét med taget.

 

Fabrikskvisten

Fabrikskvisten ligner en taskekvist. Den er blot bredere og fylder typisk to tredjedele af tagets længde. I de fleste tilfælde ødelægger den desværre husets arkitektoniske linjer, da den med sin størrelse forvrænger husets proportioner.

 

Front- eller gavlkvisten

Frontkvisten eller gavlkvisten flugter med facaden. Kendetegnende er, at kvisten indgår i husets facadeudtryk, og det er derfor vigtigt at få den placeret rigtigt og udført i de rigtige materialer. De øvrige kvisttyper kan noget lettere placeres stor set hvor som helst i tagfladen.

Der findes desuden kviste, som passer specifikt til bestemte tagtyperBl.a.:

  • Mansardkvist, der er designet til huse med mansardtag.
  • Stråtagskvist, der, som navnet antyder, passer på stråtagshuse.

 

Flere kviste fås med eller uden glas i flunkerne (kvistens sider). Glasset kan variere i bredden eller gå helt til gulv - en såkaldt altankvist.

Desuden kan det variere, hvilke materialer kvisten er bygget af. Der kan fx være inddækninger af zink eller træ i flunkerne og tagpap, tegl eller zink på taget.

 

Hvor i taget skal kvisten placeres?

En kvist giver både ændringer inde og ude. Indenfor er det vigtigt at få placeret kvisten korrekt i forhold til rummet og det lys, kvisten tilfører rummet.

Den rette placering betyder meget for rummets anvendelighed og muligheden for at indrette det. Derudover har en kvist stor betydning for, hvordan dit hus ser ud udefra. Du bør derfor vælge en kvist, der passer til dit hus.

Endelig skal kvisten placeres bedst muligt i forhold til tagkonstruktionen, både når det gælder tagsten og spær. I den forbindelse er det vigtigt at undersøge, om der er behov for at skære spær over for at skabe plads til kvisten.

En byggesagkyndig, fx en tømrer, en ingeniør eller en bygningskonstruktør, kan fortælle dig, hvor i tagryggen du bør placere kvisten. Skal der ændres i tagkonstruktionen, ved fx at skære spær over, skal du have en ingeniør til at foretage beregninger.

 

Fritzen ApS er din tømrer i Hornbæk og dækker hele Nordsjælland bl.a. Helsingør. Vi kan hjælpe med bl.a. opførelse af tilbygning, montering af vinduer og døre, nyt tag, nyt gulv, træterrasser, ovenlysvinduer og meget mere.

Vi er MEDLEM AF